Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Toptræner afviser Tottenham: Godt for Frank

Af Morten Jørgensen
07.06.2025 Kl. 13:07

Tottenham har i løbet af de seneste dage rakt ud til en toptræner, der dog har takket nej, og det er godt nyt for Thomas Frank. 

Det er Fabrizio Romano, der lørdag formiddag kommer med en opdatering på jagten på en afløser for Ange Postecoglou i Tottenham. 

Herfra lyder det, at Tottenham i løbet af de seneste dage har taget kontakt til den tidligere Brighton-træner Roberto De Zerbi. 

Beskeden fra den italienske toptræner var dog ganske klar. Det blev et nej tak, fordi han ønsker at blive i den franske storklub Marseille. 

I stedet går Tottenham nu videre med andre kandidater, og her er Thomas Frank anset som den største favorit til jobbet i London-klubben. 

Igen og igen er dan succesfulde danske træner blevet nævnt som favoritten til jobbet i Tottenham, og diverse medier og bookmakere peger også på ham som afløseren for australieren. 

Dog er der det portugisiske medie Record, som hævder, at portugiseren Marco Silva, der står i spidsen for Fulham, er meget tæt på at nå til enighed med Tottenham om en kontrakt. 

Selvom der er sommerferie for Premier League-holdene, arbejder Tottenhams sportslige ledelse lige nu på højtryk for at få afklaret situationen hurtigst muligt. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce