Topscorer afviser januarskifte
Den engelske U21-angribers kontrakt udløber til sommer, og der har derfor været rygter om, at han Burnley vil sælge ham i vinterens transfervindue for at tjene en lille skilling på ham, men det har den 22-årige Ings ingen planer om.
– Jeg har kontrakt indtil slutningen af sæsonen. Jeg vil kæmpe for holdet, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe mine holdkammerater. Hvis der kommer et bud, vil jeg ikke kigge på det, siger han til The Sun.
Ings har lavet 51 mål i 153 kampe for The Clarets, siden han kom til fra Bournemouth. Hans mål i sidste sæson var en vigtig faktor i Burnleys oprykning til Premier League. I indeværende sæson har lavet fire mål og tre assists, og større klubber har fået øjnene op for ham, og det er han stolt over.
– Det giver mig mere selvtillid, som jeg kan bruge i mine kampe for Burnley. Det er smigrende, specielt for en ung fyr. Det er nemt for nogle folk at miste koncentrationen, men sådan er jeg ikke som person.