Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Topper liste: Men er det så galt for Højlund?

26.12.2023 Kl. 10:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

14 optrædener. 10 timer og 45 minutter. 0 mål.

Det er ikke blevet den start i Premier League, som Rasmus Højlund havde håbet på siden sommerskiftet fra Atalanta.

Ovenstående statistikker ser ikke gode ud for den danske angriber, men der ligger mere bag.

Flere statistikker viser, at han ikke får nok service af sine medspillere. En af statistikkerne er fra seneste kamp mod West Ham.

På Premier Leagues fremgår det dog, at Rasmus Højlund er en af de spillere, som har haft de flest store afbrændere.

Helt præcist fremgår det, at han har haft ni ‘store chancer’, som han har misset. Han topper listen ved at være den spiller med flest store chancer, som endnu ikke har fundet vejen til målet i denne sæson.

På Premier Leagues hjemmeside beskrives det dog ikke specifikt, hvad en ‘stor chance’ er.

Men har han virkelig haft så mange store afbrændere? Det er vi dykket nærmere ind på ved at kigge på Manchester United-angriberens Expected Goals (xG).

I sine 14 kampe har han haft 18 afslutninger, hvilket heller ikke er mange som frontangriber.

Hver afslutning har en xG og tilsammen lyder den på 3,0. Det er et gennemsnit på 0,17 xG pr. afslutning, og det kan ikke beskrives som en stor chance.

Rasmus Højlunds største chance, som kom i opgøret mod Luton, har en xG på 0,70. Ellers er der kun to chancer, som har en højere xG end 0,50.

Nedenfor kan du få et overblik over danskerens xG ved hver afslutning:

0,70 xG – mod Luton (reddet afslutning)
0,53 xG – mod Sheffield United (reddet afslutning)
0,50 xG – mod Luton (forbi mål)
0,34 xG – mod Crystal Palace (reddet afslutning)
0,33 xG – mod Liverpool (reddet afslutning)
0,29 xG – mod Crystal Palace (blokeret afslutning)
0,15 xG – mod Arsenal (blokeret afslutning)
0,13 xG – mod Luton (blokeret afslutning)
0,12 xG – mod Liverpool (forbi mål)
0,09 xG – mod Burnley (forbi mål)
0,09 xG – mod Burnley (blokeret afslutning)
0,07 xG – mod Bournemouth (forbi mål)
0,07 xG – mod Sheffield United (reddet afslutning)
0,05 xG – mod Chelsea (reddet afslutning)
0,04 xG – mod Brighton (forbi mål)
0,03 xG – mod Brentford (forbi mål)
0,03 xG – mod Brentford (forbi mål)
0,02 xG – Mod Crystal Palace (forbi mål)

Nedenfor kan du se, hvor på banen afslutningerne er kommet fra. De blå cirkler er de afslutninger, hvor målmanden har reddet. De røde er afslutningen forbi mål, mens lilla er blokerede afslutninger.

Foto: Understat

Ni af Rasmus Højlunds chancer har en xG på over 0,10.

Det kan altså se meget hårdt ud for Rasmus Højlund, når det fremgår på Premier Leagues hjemmeside, at danskeren har misset ni store chancer, når en stor chance blot er en xG på over 0,10.

Med de danske briller må vi håbe, at Rasmus Højlund snart får hul på bylden, så han til sommer er fyldt med selvtillid op til EM-slutrunden i Tyskland.

Annonce