Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Topklub lurer på Philip Billing

Af Emil Plovgaard
01.04.2023 Kl. 17:57
Philip Billing kan blive involveret i et sommerskifte.

Philip Billing kan blive involveret i et sommerskifte, for den italienske topklub Lazio er ude med snøren efter Bournemouth-danskeren.

Det skriver flere italienske medier med base i Rom, herunder La Lazio Siamo Noi og La Romanista.

Lazio er i øjeblikket på rette kurs mod en top-fire-placering i Serie A, da klubben i øjeblikket befinder sig på andenpladsen i Serie A, og det betyder, at klubben kan investere kraftigt i forstærkninger til sommer qua den potentielle indkomst, der hænger sammen med at spille i Champions League.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub er truet på sin eksistens

Den 26-årige dansker har gjort det godt i indeværende Premier League-sæson, hvor det er blevet til seks mål i 26 kampe.

Billings kontrakt med Bournemouth udløber i sommeren 2024, og klubben ligger i øjeblikket på 19.-pladsen i Premier League.

Derfor er klubben i overhængende nedrykningsfare, og det kan betyde, at Lazio meget vel kan skaffe sig Billings signatur, uden at skulle betale den fulde markedsværdi, som ligger på omkring 150 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag satte foden ned: Forbød stjerne at skifte

LÆS OGSÅ: Pep Guardiola sætter rekord i Premier League

Annonce