Topklub byder igen på Harry Kane
Tidligere på dagen kom det frem, at Bayern München havde budt på Harry Kane fra Tottenham.
Buddet, som lød på 521 millioner kroner, blev dog afvist.
Ifølge journalisten Florian Plettenberg fra Sky Sports Germany stopper den tyske storklub dog ikke her.
Man har nemlig tænkt sig at vende tilbage med et nyt, forbedret bud.
Ifølge Bilds oplysninger, kræver det et bud på omtrent 750 millioner kroner, hvis Kane skal spille i en anden klub end Tottenham, når kalenderen skriver primo september.
Kane foretrækker selv et skifte til Bayern München, hvis turen går til udlandet denne sommer.
Kane er Bayerns toptransfermål i dette vindue i jagten på en ny 9'er, men ledelsen på Allianz Arena er i den grad bevidste om, at det er svært at forhandle med Tottenham.
Kane scorede 30 mål og lagde op til yderligere tre i 38 Premier League-kampe i den seneste sæson.
Hans mange målbidrag hjalp dog ikke synderligt på Tottenhams slutplacering – nummer otte.
I alt er det blevet til 280 mål og 64 oplæg i 435 kampe for Tottenham på tværs af samtlige turneringer.
Kane har 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Tottenham, og han er angiveligt allerede blevet enig med Bayern München.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Afslører Manchester United første sommersigning her?
2. Kylian Mbappé har aftale på plads med gigantklub fra 2024
3. Tottenham afviser kæmpebud på Harry Kane
4. Desperat Erik ten Hag sælger 11 spillere til salg
5. UEFA undersøger sagen: To klubber kan blive diskvalificeret