Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Topchef forlader DBU

22.01.2025 Kl. 13:32
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

DBU skal på jobjagt, for en af topcheferne i fodboldforbundet har valgt at sige op. 

På sin hjemmeside har DBU annonceret, at kommunikationschef Jakob Høyer har valgt at stoppe efter mere end ti år. 

I den periode har han blandt andet været ansvarlig for kommunikation, presse og været en del af den øverste ledelse i DBU. Derfor er det også en fremtrædende figur, som takker af den 1. april. 

– Efter 10 vilde, lærerige og spændende år har jeg truffet den svære beslutning at forlade ‘verdens bedste kommunikationschef-job’, som flere kalder det. 

– Sammen med dygtige og dedikerede medarbejdere og kolleger har jeg bidraget til øget opbakning til vores landshold, både i pressen og på sociale medier – og samtidig skabt fokus på fodbolds betydning i samfundet gennem aktiviteter og visionen ‘En Del af Noget Større’. 

– Jeg er glad og stolt over at have arbejdet med så inspirerende mennesker, både trænere, spillere og eksterne samarbejdspartnere. Nu har jeg lyst til at prøve noget nyt og er nysgerrig på at blive en del af noget større et andet sted, siger Jakob Høyer.

Læs også: WOW: Garnacho har sagt ja til kæmpe skifte

DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen har også et par ord til Jakob Høyer efter den store beslutning

– Jakob har været en stor og vigtig del af DBU i 10 år. I den periode har kommunikationsopgaven ændret sig markant i både hastighed og omfang. Den udvikling har Jakob taget DBU igennem. 

– Vi skylder Jakob en kæmpe tak for den store indsats gennem årene og det aftryk, han har sat på DBU’s omdømme og udvikling. 

– Jeg har selv nydt godt af at have en så erfaren medarbejder med på holdet i min første tid i DBU. Så det er også personligt, når jeg siger, at det er et par store sko, der skal udfyldes efter Jakob. Men alt har en ende, og vi forstår Jakobs ønske om at prøve sig selv af i noget nyt. 

– Vi ønsker Jakob god vind og alt godt i det nye. Og så glæder vi os i dag over, at han er hos os et par måneder endnu, siger Erik Brøgger Rasmussen.

DBU vil inden for kort tid gå på jagt efter en afløser for Jakob Høyer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce