Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top Ti: De mest mærkværdige sponsorer gennem Premier Leagues historie

Af Anton Røjmer
18.09.2020 Kl. 18:41
I denne artikel tager vi et kig på nogle opsigtsvækkende sponsorater i Premier Leagues historie.

Nogle Premier League-klubber har gennem tiden været så presset rent økonomisk, at en spøjs sponsor er havnet på trøjen. Det gør sig gældende for flere klubber, end man lige umiddelbart tror.

I den forbindelse har PLBOLD.dk udarbejdet denne top ti, der hylder de klubber – og ikke mindst deres sponsorer – der i et givent, om end mærkværdigt samarbejde, har fundet sammen.

10. Hull City – Flamingo Land

Det tidligere Premier League-mandskab havde i en årgang den zoologiske have, Flamingo Land, som sponsor. Sponsoren prydede tigernes sort- og gulstribede hjemmebanetrøje og gav flere solgte billetter til Flamingo Land.

Pudsigt nok var det ikke kun flamingoer, den lokale befolkning kunne kigge på i zoo’en, men også alskens dyr fra mere eksotiske destinationer end Hull.

 

9. West Bromwich Albion – No Smoking

I et tæt samarbejde med West Midlands’ sundhedsorganisation havde The Baggies en trøje med et stort rødt kryds henover en tændt cigaret.

Dette skete i midt-firserne og skabte angiveligt en del røre i lokalbefolkningen, hvor store dele af fanskaren var rygere.

8. Wolverhampton Wanderers – Doritos

I sæsonen 2003-04 havde Wolves det velkendte chipsbrand, Doritos, på fronten af trøjen.

Logoet fra Doritos synes at clashe lidt med klubbens egen farve, og det hele skabte en del debat om, hvad man som fodboldklub kunne tillade sig at vise frem på trøjen.

7. Queens Park Rangers – Classic FM

Fodbold og musik er ifølge mange tæt forbundet, og det var også tilfældet for QPR og radiostationen, Classic FM.

Logoet var på vanlig vis placeret midt på brystet og gav stationen en masse lyttere i mellem årene 1992-94.

6. Arsenal – Dreamcast

Et glemt sponsorat for mange, idet The Gunners havde et firma på trøjen, der lavede spilkonsoller, der var udset til at konkurrere med Playstation 2.

Det lykkedes slet ikke, og firmaet genererede kun seks procent af Playstations overordnede salgstal i perioden 1999-00.

5. Portsmouth – TY

Fodbold og tøjbamser går ikke hånd i hånd for nogle, men for Portsmouth gjorde det mellem 2002-05, hvor TY stod plantet i et rødt hjerte på den blå hjemmebanetrøje.

Beklageligvis ramte Portsmouth det bamseskabende firma i en dårlig regnskabsperioden, og sponsoratet varede længere, end hvad godt var.

4. West Ham – XL

The Hammers og flyselskabet, XL, havde et samarbejde i 2008, der slet ikke gik som forventet.

XL måtte erklære sig konkurs efter finanskrisen i 08’, og West Ham måtte sy spillernes numre på fronten for at dække for XL’s logo, som Premier League mente, de ikke måtte ses med.

3. Everton – Danka

Evertons sponsorat med fødevarefirmaet Danka havner på andenpladsen af den simple årsag, at utroligt mange fodboldfans forbandt ordet med et andet udtryk, der rimede: W*nker!

Tilbage i 1995 tænkte man måske ikke over de drillerier, der fulgte med.

2. West Bromwich Albion (igen!) – Homeserve

Når Albions fans så Homeserves logo med et tilknyttet telefonnummer, troede mange, at firmaet var lokale entrepenører, der kunne hjælpe med gør-det-selv-projekter.

Det var ikke det, Homeservice egentlig tilbød tilbage i 2010-11, men i stedet alarmudstyr. Det må være en ommer!

1. Everton (igen, igen) – Angry Birds

The Evertonians og spillet, Angry Birds, er en skøn historie, der lander direkte på førstepladsen på grund af det sjove, men også innovative sponsorat.

Angry Birds-logoet på armen minder fansene om, at de kan tage en slapper i pausen og konkurrere om sjove præmier.

 

Annonce