Top ti: Bedste frisurer i Premier League-historien
Af og til lægger nogle spillere mere vægt på, hvordan håret sidder, end hvordan spillet på banen er. (Ikke rettet mod dig, Pogba).
Nogle gange er håret så vigtigt, at nogle spillere bliver anklaget for ikke at ville heade til bolden – jævnfør Graziano Pelles start i Southampton. (Indsæt tweet fra ekspert).
Nedenfor vil vi gennemgå de bedste og mest finurlige frisurer, der har været i Premier Leagues historie.
Frisurerne får karakterer for, hvor opfindsomme, de er samt hvor godt, at det rent faktisk ser ud. Begge dele tæller lige meget på karakterskalaen.
Karakterskalaen er fra 1-5, hvor 1 er det laveste, mens 5 er det højeste.
David Luiz/Matteo Guendouzi – Arsenal

Karakter: 4
Mange har svært ved at kende forskel på de to Gunners, men her på redaktionen er vi ikke i tvivl. Luiz og Guendouzi har en hårpragt som få andre, og den scorer naturligvis højt på skalaen. Opfindsomheden ligger i bund og grund i, at de har ladet håret gro i utallige år, så selve kreativiteten er ikke stor, men frisuren spiller hundrede procent. Den scorer en sikker 4’er på PLBOLD-skalaen.
Graziano Pelle – Southampton

Karakter: 4
Damernes ven fra Southampton. Naturligvis er der plads til den gode Graziano på vores liste, selvom mange måske er lidt jaloux på, hvor godt hans hår rent faktisk sidder. Selvom en ekspert skældte Saints-spilleren ud for, at han aldrig headede på grund af håret, kan vi stadig godt lide Pelles skarpe hår. 4 får han på hårskalaen.
Cristiano Ronaldo – Tidlige år i Manchester United

Karakter: 3
Det var ikke til at skjule for den portugisiske stjerne, at han ville frem i verden, da han startede i United. Håret var spændt op til lir, og de engelske damer var vilde med ham. På redaktionen synes vi ikke, at Ronaldo er vinderen på denne top ti, men en god kandidat er han alligevel. En 3’er på skalaen over flotteste og skarpeste sæt hår.
David Beckham – Manchester United-tiden – VINDEREN

Karakter: 5
Endnu en udgave af damernes ven. Beckham er en selvfølge på denne liste, selvom det har været svært at finde frem til, hvilken af englænderens mange frisurer i United-tiden, vi skulle vælge. Vi er gået med det lange, lyse hår, som fik en Spice Girl til at smide alt, hun havde i hænderne og falde bagover. Vi har en vinder! 5 på skalaen og en sikker vinder.
Mesut Özil – Arsenal

Karakter: 3
Om blondiner har det sjovere, skal vi ikke kunne afgøre, men Özil valgte på et tidspunkt at lade sig farve fuldstændig blond, hvilket virkede som en tidligt midtvejskrise. Valget var alligevel så modigt, at det er beundringsværdigt. Tyskeren scorer en 3’er på skalaen – primært på grund af opfindsomheden og modet.
Marouane Fellaini – Everton-tiden

Karakter: 4
En klassiker og en uundgåeligt vinderkandidat. Den belgiske hårpragt er fantastisk, og mange har været misundelige på den tidligere Everton-kreatør, der senere kom til United. De fleste husker dog mest Fellaini for hans nonchalante tilgang til fodbold samt en stor og prægtig hårpragt. 4 får belgieren på skalaen.
Djibril Cissé – Liverpool-tiden

Karakter: 4
Angriberen skiftede hårstil lige så ofte, som andre skifter underbukser i sin Liverpool-tid. Når modstanderne så den blonde hanekam og den mørke isse, vidste de, at de ville få en lang eftermiddag. På skalaen vinder den en 4’er for kreativitet og skræmmefaktor, men der er desværre kun plads til en enkelt 5’er på denne liste.
Gervinho – Arsenal-tiden

Karakter: 3
Måske ikke den pæneste hårpragt på listen, men hold fast hvor er det modigt af den tidligere Arsenal-mand. Måske kunne man tænke, at nogen burde have fortalt ham, at det ikke spillede med håret. Måske Gervinho havde været ligeglad, hvis han havde fået det at vide. En 3’er for modet til at beholde håret på samme måde i Arsenal-tiden.
Sir Bobby Charlton – Manchester United-tiden

Karakter: 3
Sir Bobby rockede fra ’54 til ’73 den engelske ”comb-over”, som frisuren på billedet så fint hedder. En høj score får den dog ikke i dag, da den mest afspejler moden, der var engang. En 3’er på skalaen.
Raheem Sterling – Liverpool-tiden

Karakter: 4
Da den gode Raheem var i Liverpool, blev der eksperimenteret en del mere med håret, end hvad har været tilfældet i City. På et tidspunkt rockede den engelske kantspiller en frisure, der var så vild og mærkværdig, at den fangede alles opmærksomhed – med god grund. På baggrund af billedet, vi har fundet, har vi valgt at give Sterling 4 på skalaen, fordi vinderen er en den eneste med et værdigt femtal.
PREMIER LEAGUE ER SNART TILBAGE, OG DET FEJRER VI MED FEDE PRÆMIER PÅ INSTAGRAM: