Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top-agenter raser: FIFA bør ikke eksistere

30.03.2021 Kl. 08:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mino Raiola er en meget omdiskuteret herre i fodboldverden, da han ikke er bleg for at sige sin mening.

Det er ikke nogen hemmelighed, at han ikke er den store fan af FIFA, og i et nyt interview med The Athetlic langer Mino Raiola ud efter fodboldforbundet.

– I min verden burde FIFA ikke eksistere. Min drøm – og forhåbentlig lever jeg til den tid – er at se et ærligt fodboldsystem. Når der er skandaler hvert år, så er det ikke et tilfælde. Det er et mønster og en del af deres DNA. Det betyder, at ens organisation er som den er. Så det store spørgsmål: Hvorfor have FIFA?

– Det er en kommerciel institution, som vi uden grund har givet magten. Jeg kan ikke acceptere, at en organisation, som har folk i fængsel, vil regulere mit liv og forretning. De skal ikke være min chef. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for spillernes rettigheder, fordi FIFA vil tage magten væk fra spillerne, og det vil jeg ikke acceptere. 

Også Jonathan Barnett, som bl.a. har Gareth Balle som klient, er ude med riven mod FIFA.

– Min største indvending er, at FIFA er flyttet alt for langt væk fra spillet. De sidder i et tårn i Schweiz, og de aner ikke, hvad spillerne, agenterne eller klubberne laver. De kommer med regler, som passer dem, men ikke hvad der passer spillerne. De afholder de store begivenheder såsom VM, og held og lykkke til dem med det. Det kan de bare gøre, men de skal holde sig fra det, de ikke ved noget om, siger Jonathan Barnett og tilføjer:

– FIFA siger, at der er korruption og hvidvaskning i agentverden, men de kan ikke komme med et eksempel. Der er 4-5.000 agenter i England, og ikke en eneste er blevet tiltalt. Deres påstande er latterlige, og de er en skandale, lyder det fra Barnett.

Annonce