Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 5: De bedste indkøb fra Bundesligaen

12.07.2015 Kl. 10:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United nåede i går til enighed med Bastian Schweinsteiger om et skifte fra tyske Bayern München til Premier League. Adskillige spillere fra Bundesligaen har taget turen før ham – men hvilke spillere fra Bundesligaen har været de bedste køb?

1. Vincent Kompany (HSV – Manchester City)

City hentede i 2008 Kompany i HSV for £6 millioner, og han har siden etableret sig som en af de bedste forsvarsspillere i verden. Den store belgier, der er anfører for både klub- og landshold, har vundet to Premier League-titler en FA Cup-titel og en Capital One Cup-titel.

2. Michael Ballack (Bayern München – Chelsea)

Siden Roman Abramovich ankomst til Stamford Bridge har Chelsea brugt enorme summer på nye spillere, men Michael Ballack blev hentet ganske gratis I Bayern München. Tyskeren var en af de bedste midtbanespillere i Europa på daværende tidspunkt, og han nåede at vinde en Premier League-titel og tre FA Cup-titler, inden han sluttede karrieren i Bayer Leverkusen.

3. Dimitar Berbatov (Bayer Leverkusen – Tottenham)

Bulgareren blev et hit i Tottenham efter sit skifte fra Bundesligaen for £10,9 millioner. Han dannede et farligt angrebspar med Robbie Keane, og det medførte et skifte til Manchester United, som han vandt Premier League med to gange på fire sæsoner. Han blev topscorer i sæsonen 2010/11.

4. Jens Lehmann (Borussia Dortmund – Arsenal)

Da den tyske målmand blev hentet som erstatning for David Seaman, var mange Arsenal-fans skeptiske. Men den temperamentsfulde landsholdsspiller viste sit værd for The Gunners, og han vogtede målet, da Arsene Wengers tropper gik ubesejrede igennem 2003/04-sæsonen. Han vandt desuden også en FA Cup-titel, inden han i 2008 skiftede tilbage til Bundesligaen.

5. Dietmar Hamann (Bayern München – Newcastle)

Tyskeren fik kun en enkelt sæson i Newcastle, inden turen gik videre til Liverpool, hvor han oplevede stor succes. Han fik mere end 200 kampe for The Reds, og han bliver husket som en af de bedste udenlandske spillere i klubbens Premier League-historie. Var manden bag en underlig transfer i 2006, hvor han først skiftede til Bolton, hvorefter han indså, at det gad han ikke – det fik Manchester City i stedet glæde af. 

Annonce