Top 20: De bedste anførere
20. Micah Richards (Anfører: Gabriel Agbonlahor) – Aston Villa
Tim Sherwood udnævnte Gabriel Agbonlahor til anfører og nyligt tilkomne, Micah Richards, som vice-anfører. Det forventes, at Richards i langt størstedelen af kampene vil bære anførerbindet, og derfor er han valgt her. Richards har aldrig tidligere været anfører, og han i en helt ny klub.
19. John O’Shea – Sunderland
Ireren har masser af erfaring, men han løfter ikke ligefrem Sunderlands niveau på banen. Klubben er ikke blevet bedre placeret end nummer 13, siden han kom til klubben.
18. Hugo Lloris – Tottenham
Den franske målmand er nyudnævnt Spurs-anfører, og det er hans manglende erfaring som anfører for et klubhold (han er anfører for landsholdet), kombineret med usikkerheden omkring hans fremtid, der gør, at han er placeret så langt nede.
17. Kevin Nolan – West Ham
Midtbanespillere har været anfører for The Hammers i fire år, men han er blevet rygtet væk fra klubben denne sommer, og han har også mistet sin startplads.
16. Darren Fletcher – West Bromwich
Det er ikke ofte, man ser en ny spiller i en klub overtage anførerbindet lige med det samme, men det var ikke desto mindre, hvad Fletcher gjorde, han kom til West Bromwich i januar måned.
15. Troy Deeney – Watford
En af klubbens vigtigste spillere og han har stor respekt i truppen, men han har kun haft én sæson som anfører.
14. Ashley Williams – Swansea
Waliseren har båret anførerbindet i to år, og han er en lederskikkelse både på og uden for banen for Swansea.
13. Per Mertesacker (anfører: Mikel Arteta) – Arsenal
Samme situation som i Aston Villa. Arteta kommer nok ikke til at få mange kampe, mens Mertesacker er den foretrukne makker til Laurent Koscielny.
12. Jordan Henderson – Liverpool
Da Steven Gerrard forlod Anfield skulle der findes en ny anfører, og det blev midtbanemakkeren, Jordan Henderson. Han overtog anførerbindet, når Gerrard ikke var på banen i sidste sæson, og det lod til, at han egner sig som anfører.
11. Wes Morgan – Leicester
Forsvarsspilleren havde en vigtig andel i klubbens fine første sæson i Premier League, og han forventes at forblive som fast mand under Claudio Ranieri.
10. Tommy Elphick – Bournemouth
Går ind sin fjerde sæson som anfører, og han kommer til at spille en vigtig rolle i oprykkernes bestræbelser på at overleve i Premier League.
9. Russell Martin – Norwich
Forsvarsspilleren var også en del af det Norwich-hold, der rykkede ned i forrige sæson. Han har spillet mere end 200 kampe for klubben, men har kun først overtaget anførerbindet på permanent basis denne sommer.
8. Mile Jedinak – Crystal Palace
Australieren fik kun 24 kampe for Crystal Palace i sidste sæson, men hans betydning er enorm for London-mandskabet, der har haft ham som anfører siden 2012/13-sæsonen.
7. Fabricio Coloccini – Newcastle
Forsvarsstyrmanden har været anfører for The Magpies siden 2011, men han er fyldt 33 år, og selvom han i dag har forlænget med klubben, er hans niveau desværre for klubben faldende.
6. Vincent Kompany – Manchester City
Belgieren var på et tidspunkt den bedste midtstopper i ligaen, men han er faldet i niveau, og i sidste sæson var han endda sat af holdet til tider. Nu får han en ny start til at bevise sine fremragende lederevner.
5. Wayne Rooney – Manchester United
Han har kun været anfører for United og det engelske landshold i ét år, men hans betydning for begge mandskaber er allerede enorm. Arbejder altid stenhårdt, og han formår at opildne sine medspillere.
4. Phil Jagielka – Everton
Den engelske landsholdsstopper har været anfører for Merseyside-holdet i to sæsoner nu, men han har været i klubben i otte. Har en nøglerolle i defensiven for Roberto Martinez’ tropper.
3. Ryan Shawcross – Stoke
Ikke mange kan lide Stoke-stopperen – og slet ikke Arsenal-fans – men der er ingen, der er i tvivl om, at han er en af Stokes vigtigste spillere, og hans niveau er formentlig også til en lidt større klub.
2. José Fonte (anfører: Kelvin Davies) – Southampton
Davies er anfører, men den aldrende målmand kommer formentlig slet ikke i aktion. Det gør Fonte derimod, da han er styrmanden i det solide Saints-forsvar. En rigtig ledertype, som har været i klubben i fem år.
1. John Terry – Chelsea
Ingen tvivl om hvem der skulle være nummer et – selvfølgelig Chelseas legendariske anfører, John Terry. Han har vundet alt med The Blues, hvad der er at vinde, og i en alder af 34 er han stadig klubbens vigtigste forsvarsspiller. Mere end 16 år i Chelsea, som har spillet mere end 650 kampe for.