Top 11: Dyreste transfers nogensinde
Spillerne bliver dyrere og dyrere år for år, og igen denne sommer blev flere store handler foretaget, hvor flere Premier League-klubber var involveret.
Primetimesport har i sin årlige transferrapport kigget på hvilke 11 transfers, der er de dyreste nogensinde. Her indgår flere Premier League-handler og ikke mindst en handel fra denne sommers transfervindue.
Nedenfor er de dyreste transfers angivet i millioner Euro. Logoet under spillerens navn angiver den klub, der købte spilleren.

Tabellen viser altså, at fem handler havde Premier League-klubber involveret som den ene part. Disse fem handler er alle i top 6. Dette gælder Gareth Bales skifte fra Tottenham til Real Madrid, Cristiano Ronaldos Real Madrid-skifte fra Manchester United, Luis Suarez' skifte fra Liverpool til FC Barcelona, Kevin De Bruynes skifte til Manchester City fra Wolfsburg denne sommer samt Angel Di Marias skifte til Manchester United fra Real Madrid i sommeren 2014.
Raheem Sterling, der skiftede til Manchester City fra Liverpool denne sommer, har lige netop ikke fundet vej til denne top 11. Han kostede godt €60m – svarende til godt 440 millioner kroner. Beløbet kan dog stige til €67m, hvorfor handlen vil snige sig helt op på en en 8. plads på listen over de dyreste handler nogensinde, hvis hans klausuler om fremtidig betaling bliver indfriet.