Top 10 mulige signings: Svinger PL-klubberne deres Mastercard til januar transfervinduet?
Ousmane Dembele (Barcelona)
Sat i forbindelse med følgende klubbern: Arsenal, Liverpool
Værdi: Ca. 600 mio. kr.
Den unge franskmand blev udeladt til Barcelonas kamp mod Real Betis tidligere på måneden. Han havde angiveligt pisset de høje herrer i Barcelona af, eftersom han ikke lige fik fortalt, at han ikke ville komme til træning pga. en maveonde torsdagen op til kampen. Han har indhentet sin popularitet en smule med en scoring mod Atletico Madrid, men hans fremtid på Nou Camp ser ikke alt for lys ud. Barcelona vil prøve at hive så mange af de ca. 800 mio. kr., de gav for ham, hjem, men Arsenal og Liverpool kunne godt byde mindre.
Christian Pulisic (Borussia Dortmund)
Sat i forbindelse med følgende klubber: Chelsea, Liverpool
Værdi: Ca. 600 mio. kr.
Pulisic skal tale fremtidsplaner med Borussia Dortmund i januar. Chelsea og Liverpool står klar med pungen, hvis amerikaneren med kontraktudløb i 2020 vælger at forlade de gule fra Dortmund. Den 20-årige Pulisic står bag Jadon Sancho i hierarkiet i Bundedesliga-klubben.
Klubben insisterer på, at Pulisic bliver i klubben indtil slutningen af sæsonen, men hvis ikke han får mere spilletid, kunne vi sagtens komme til at se ham i Premier League.
Alexis Sanchez (Manchester United)
Sat i forbindelse med følgende klubber: Paris Saint-Germain
Værdi: Ca. 350 mio. kr.
Det er snart et år siden Sanchez kom til Old Trafford fra Arsenal. Han har kun scoret fire mål i 30 kampe, og José Mourinho er ved at miste tålmodigheden med ham. Chileneren har ikke været med i de store kampe mod Manchester City og Chelsea i denne sæson, og han var end ikke med i truppen mod Young Boys i går. Han har 3,5 år tilbage på sin løntunge kontrakt, hvilket forhøjer hans markedsværdi, men hvis der er en klub, der er klar til at betale store penge, så er det PSG.
Diego Godín ( Atlético Madrid)
Sat i forbindelse med følgende klubber: Manchester United
Værdi: Ca. 200 mio. kr.
De røde djævle var også sat i forbindelse med Atlético-kaptajnen mod slutningen af sommerens transfervindue. Mourinho har været desperat efter at styrke forsvaret, og det forstår man godt. De har lukket 21 mål ind i ligaen i denne sæson – flest af alle Top 10-hold. Godíns kontrakt udløber i slutningen af sæsonen, og han mangler stadigvæk at sætte sin signatur på en ny kontrakt, hvilket selvfølgelig åbner døren for Manchester United. Selvom han er 32 år gammel, så anses han stadig som en af verdens bedste forsvarer, og han vil uden tvivl styrke Uniteds skrøbelige forsvar.
Frenkie de Jong ( Ajax)
Sat i forbindelse med følgende klubber: Manchester City, Manchester United
Værdi: Ca. 500 mio. kr.
De Jong er blevet sammenlignet med Barcelona-legenden Johan Cruyff. Han startede inde i alle fire kampe i Nations League for Holland, da de vandt deres gruppe og gik videre til næste års semifinaler. Den 21-årige defensive midtbanespiller kunne stå i lære hos Manchester Citys Fernandinho, hvis han, som forventet, skifter hjemmebane til Etihad. City skulle angiveligt være villige til at smide mellem 6-800 mio. kr. for ham.
Matthijs de Ligt (Ajax)
Sat i forbindelse med følgende klubber: Manchester City, Manchester United, Tottenham, Liverpool
Værdi: Ca. 500 mio. kr.
Der bliver holdt øje med de Ligt af de fleste tophold i Premier League. Han er kun 19 år gammel, kaptajn i Ajax og spiller kontinuerligt for det hollandske landshold, hvor han danner forsvarsmakker med Van Dijk, der har en idé om, at Liverpool har et godt øje til ham. De unge hollænder ser ud til at kunne vælge og vrage, når han skal træffe en beslutning om et eventuelt skifte.
Eric Bailly (Manchester United)
Sat i forbindelse med følgende klubber: Arsenal, Tottenham
Værdi: Ca. 200 mio. kr.
Bailly startede sæsonen som Manchester Uniteds førstevalg i midterforsvaret, men han ser ud til at være røget ud i kulden hos Mourinho. Phil Jones blev valgt på bænken frem for Bailly i den målløse uafgjort mod Crystal Palace i søndags, hvilket siger noget om, hvor langt fra startopstillingen ivorianeren er. Arsenal og Tottenham har et øje på Bailly, hvis dage på Old Trafford ser ud til at være talte.
Samir Nasri (Fri transfer)
Sat i forbindelse med følgende klubber: West Ham
Værdi: Gratis
Nasri trænner med The Hammers i et forsøg på at score en kontrakt. Franskmandens 18 måneder lange karantæne slutter 1. januar. Han har før spillet under Manuel Pellegrini i deres tid sammen i Manchester City, Pellegrini skulle være interesseret i at skrive kontrakt med ham, hvis han kan spille sig på holdet.
Tanguy Ndombele (Lyon)
Sat i forbindelse med følgende klubber: Arsenal, Liverpool, Everton
Værdi: Ca. 350 mio. kr.
Ndombele har fået lidt af et gennembrud efter at have imponeret i Champions League. Den franske midtbanespiller strålede i 2-2 kampen mod Manchester City i går aftes. Arsenal og Everton har angiveligt sendt scouts for at se mere på Ndombele.
Andreas Christensen (Chelsea)
Sat i forbindelse med følgende klubber: AC Milan
Værdi: Ca. 200 mio. kr.
Danske Andreas Christensen har endnu en Premier League kamp under Maurizio Sarri til gode. Han har givet udtryk over sin utilfredshed over manglende spilletid, hvor han står bag David Luiz, Antonio Rüdiger og Gary Cahill i hakkeordenen. AC Milan har været sat i forbindelse med forsvarsspilleren og kunne tilbyde at låne ham med mulighed for at købe danskeren.