Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 10: De bedste signings indtil videre

02.10.2013 Kl. 19:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er spillet seks kampe, og klubbernes nye ansigter har fået tid til at vise deres værd. Vi kårer de ti bedste signings indtil videre:

1. Mesut Özil – Tyskeren skiftede til Emirates for 380 millioner kroner, hvilket er klubbens dyreste handel nogensinde. Indkøbet fik klubbens fans i drømmeland, og han har allerede haft en kæmpe indvirkning på resultaterne. Tre assists er det blevet til i sine første tre Premier League-kampe for The Gunners og spillet er blevet meget bedre med ham på holdkortet. En dyr spiller, men en glimrende signing af Wenger, som bringer dem ind i mesterskabskampen.

2. Paulinho – Tottenham sikrede brasilianeren tidligt i transfervinduet og har dermed haft god tid til at tilpasse sig i England. Man ser ofte, at sydamerikanske spillere skal bruge noget tid på at vænne sig til tempoet i Premier League, men sådan har det ikke været for Paulinhos vedkommende. 150 millioner kroner måtte Tottenham punge op, men han er uden tvivl pengene værd. Har styret midtbanen i stort set alle sine kampe og har vist sine kvaliteter – både defensivt og offensivt. Tre mål og en enkelt assist i ni kampe må være tilfredsstillende for Paulinho.

3. Kolo Toure – Manchester City forlængede ikke med ivorianeren, og det udnyttede Brendan Rodgers, der hentede ham på en fri transfer. Han har været én af Liverpools bedste spillere hidtil. Trods sin alder viser den 32-årige forsvarsspiller stor vilje og sult for at få succes på Anfield. Han har endnu ikke spillet en dårlig kamp for Merseyside-klubben, og efter præstationerne må han være det sikreste kort for Rodgers i midterforsvaret.

4. Dejan Lovren – Den kroatiske forsvarsspiller var godt nok en dyr herre for The Saints og kostede i omegnen af 75 millioner kroner, men han har en stor andel i den solide defensiv. I de første seks kampe har de lukket to mål ind, hvilket kun de og Tottenham har kunne præstere. Offensivt har han også været en trussel og blev også matchvinder mod Liverpool.

5. Gareth Barry – Englænderen er godt nok kun udlejet fra Manchester City, men Roberto Martinez har gjort en fremragende handel her. Viste sine kvaliteter i sin første kampe mod Chelsea, hvor han havde en stor andel i sejren. Marouane Fellainis afgang har ikke betydet noget for Evertons dominans på midtbanen med signingen af Gareth Barry.

KONKURENCE: VIND SIR ALEX FERGUSONS SELVBIOGRAFI

6. Romelu Lukaku – Igen en Everton-mand, eller skulle vi sige Chelsea-mand. Sidste dag i transfervinduet blev belgieren sendt til den blå del af Merseyside, og han har allerede vist sine kvaliteter. Den 20-årige angriber har scoret tre mål og lavet en enkelt assist i sine første to Premier League-kampe. Han har formentlig ikke en fremtid i Everton, men han kan hjælpe dem med at blande sig i den sjove halvdel af tabellen.

7. Morgan Amalfitano – Den 28-årige midtbanespiller er også “kun” blevet udlejet, men ledelsen i West Bromwich arbejder allerede på at gøre skiftet permanent efter franskmandens præstationer. To mål og en enkelt assist må være godkendt af midtbanespilleren efter blot tre kampe. Scorede et fantastisk mål på Old Trafford, der netop viste de kvaliteter han besidder.

8. Simon Mignolet – Belgieren blev erhvervet for godt 80 millioner kroner og har fået en rigtig god start i Liverpool. Det startede allerede i første kamp, hvor han blev den store helt, da han tog et straffespark, der sikrede Liverpool en sejr i åbningskampen. I de efterfølgende kampen har han også disket op med et par fantastisk redninger, der har været med til at sikre sin nye klub point.

9. Steven Caulker – Den 21-årige englænder blev spået til at være fremtidens mand i Tottenham-forsvaret, men i stedet valgte Andre Villas-Boas at sende ham til Cardiff for godt 70 millioner kroner. Her har han gjort det yderst fornuftigt og har en stor andel i deres nuværende ottendeplads. Caulker kom også på måltavlen i seneste kamp mod Fulham, hvor oprykkerne fik en overraskende 2-1-sejr.

10. Mathieu Flamini – Franskmanden kom til Arsenal henover sommeren på en fri transfer og har tilført London-klubben noget, som man har manglet i et godt stykke tid. En defensiv midtbanespiller der tager styringen på banen, erobrer mange bolde og samtidig kommunikerer med de andre og fortæller dem, hvad de skal gøre. Derudover har Flamini bidraget til, at The Gunners igen har et presspil, og når mandskabet er i boldbesiddelse, så flytter han bolden godt rundt og overlader spillet til de mere kreative spillere. Alt dette i en gratis spiller er en klasse signing af Wenger, der hele tiden har vidst, hvad Flamini var i stand til.

 

Annonce