Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 10: Bedste udenlandske Liverpool-spillere nogensinde

Af Pelle Rigtrup
23.04.2018 Kl. 19:20
FourFourTwo har lavet en top 10 over de bedste udenlandske Liverpool-spillere gennem tiden.

Mohamed Salah har taget Liverpool med storm, hvilket sent i går aftes sikrede ham titlen som PFA Player of the Year. 

Egypteren er dog langt fra den eneste udenlandske spiller, der har imponeret i Liverpool-trøjen. 

I anledning af Salahs triumf har FourFourTwo lavet en top 10 over de bedste udenlandske Liverpool-spillere nogensinde (listen inkluderer IKKE irlændere og walisere): 

10. Roberto Firmino 

Firmino sniger sig akkurat ind i top 10 foran spillere som Pepe Reina, Javier Mascherano og Dirk Kuyt. Med 25 mål i denne sæson har brasilianeren lukket munden på kritikerne, og han har spillet en stor rolle for The Reds. 

9. Dietmar Hamann 

Var med til at vinde Champions League tilbage i 2005 og nød generelt stor succes i klubben, som han nåede at spille næsten 300 kampe for. 

8. Philippe Coutinho 

Med 54 mål i 201 kampe var Coutinho en vigtig mand for Liverpool, indtil han forlod klubben i januar. 

7. Xabi Alonso

Spanieren var også en del af holdet, der vandt Champions League i 2005. Midtbanespilleren var bundsolid i perioden 2004-2009, hvorefter han drog til Real Madrid. 

6. Fernando Torres

Torres scorede et hav af flotte og vigtige mål for Liverpool, og det var derfor også en stor skuffelse for klubbens fans, da han i 2012 valgte at skifte til Chelsea. 

5. Bruce Grobbelaar

Grobbelaar vandt alt med Liverpool tilbage i 80'erne og spillede for klubben i 13 år. 

4. Jan Mølby 

Den store dansker var en sand mester på midtbanen og en stor profil for Merseyside-klubben. 

3. Sami Hyypia 

Der var ikke de store forventninger til Hyypia, da han skiftede til Liverpool, men den finske midtstopper endte med at få legendestatus i klubben. 

2. Mohamed Salah

Egypteren har bombet mål ind i sin debutsæson for Liverpool, hvilket i går sikrede ham titlen som årets spiller i Premier League. 

1. Luis Suárez 

Den målfarlige angriber scorede stribevis af flotte mål for Liverpool, men det var desværre ikke nok til at sikre klubben mesterskabet i 2013/14-sæsonen, hvor han nåede op på hele 31 ligamål. Hans imponerende præstationer i Liverpool-trøjen er dog nok til at sikre ham en førsteplads på denne top 10. 

Annonce