Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To tons kokain: Tidl. Premier League-spiller får lang fængselsdom

Af Jeppe Augustsen
04.04.2021 Kl. 09:03
Den tidligere Premier League-spiller, Jhon Viafara, er blevet idømt 11 års fængsel.

Den tidligere Southampton- og Portsmouth-spiller, Jhon Viafara, skal en tur bag tremmer.

Daily Mail skriver, at den nu 42-årige colombianer er blevet idømt 11 års fængsel for smugling af narko til USA.

Jhon Viafara er blevet kendt skyldig i at forsøge at smugle to tons kokain ind i USA, som har en markedsværdi på 183 millioner kroner.

Ifølge den engelske avis forsøgte de at smugle kokainen via både fra Colombia til Mexico, som derefter skulle sendes til USA. 

Jhon Viafara har efter sigende været under efterforskning i tre år.

Jhon Viafara spillede for Portsmouth i 2005/06-sæsonen, hvorefter han skiftede til Southampton. Efterfølgende spillede han for adskillige klubber i Sydamerika – heriblandt Aguilas Doradas, hvor han lagde støvlerne på hylden i 2015.

Det blev også til 34 landsholdskampe for Colombia.

Annonce