Toni Kroos har fremtiden på plads
Toni Kroos har mellem fire og otte kampe tilbage som professionel fodboldspiller, alt efter hvordan det går Tyskland til sommerens EM-slutrunde på eget græs.
Den nu forhenværende Real Madrid-stjerne har netop løftet sin sjette Champions League-titel, og han ser nu frem til sommerens EM-slutrunde.
Det vil være hans sidste store turnering, inden han lægger støvlerne på hylden.
I et interview med tyske Kicker fortæller Kroos om sine planer for fremtiden, hvor han fortsætter med at være nært tilknyttet til den klub, han elsker.
Chok-rygte: Salah til Tyrkiet?
Han fortæller nemlig, at han i fremtiden skal arbejde på klubbens ungdomsakademi.
Toni Kroos om de sidste kampe i sin karriere:
– Det er jeg skam bevidst om. Men det får ikke alarmklokkerne til at ringe, eller at jeg forestiller mig, at jeg går i sort.
– Nedtællingen er begyndt, og jeg ønsker at imødegå de sidste kampe på samme vis som de sidste kampe for Real Madrid, og det med størst mulige succes.
Toni Kroos om tristheden i det faktum:
– Ja, disse øjeblikke eksisterer og vil fortsætte med at eksistere. Jeg er bevidst om, at jeg aldrig kommer til at udvikle samme form for talent, som jeg har opnået inden for fodboldverdenen.
Toni Kroos om fremtiden:
– Den skal primært tilbringes sammen med min familie. Jeg vil fortsætte med at producere podcast sammen med min bror, Felix. Og så vil jeg arbejde på Real Madrids akademi. Fra september vil den nye Icon League (futsal, red.) også begynde. Men det er også klart, at jeg ikke kommer til at være involveret i 18 projekter for at få lige så travlt, som jeg var det, da jeg var en aktiv spiller, siger Kroos i interviewet ifølge AS.



















