Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tom Heaton er tilbage i træning efter lang pause

Af Pelle Rigtrup
17.01.2018 Kl. 16:44
Burnley-målmanden er vendt tilbage til træningen efter en lang skadespause.

Tom Heaton var i sidste sæson en af de helt store profiler for Burnley, og det var derfor et kæmpe slag, da han i starten af september måtte udgå mod Crystal Palace med en skade. 

Det stod hurtigt klart, at Heatons skulderskade ville holde ham ude i lang tid, og først nu er englænderen klar til at træne igen. 

Heaton har været gennem en operation for at få orden på skulderen, og han mangler fortsat noget genoptræning, før han kan indtage Burnleys mål igen. 

Det bliver dog ikke nemt for englænderen at vinde pladsen tilbage, da reserven Nick Pope har gjort det fortrinligt i Heatons fravær. 

Nyheden om Heatons comeback må dog bekymre Anders Lindegaard, der i efteråret kom til klubben efter englænderens skade for at give Pope kamp til stregen, hvilket han dog ikke har formået. 

Annonce