Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tog i byen dagen inden kamp: Stoke-spiller idømt bøde

Af Pelle Rigtrup
22.03.2018 Kl. 12:08
Stokes Erik Pieters er blevet idømt en bøde på £70,000, efter han tog i byen dagen inden lørdagens opgør mod Everton.

Erik Pieters har i denne sæson været fast mand for Stoke, og det var derfor også en stor overraskelse, da han hverken var at finde på banen eller på bænken i lørdagens opgør mod Everton. 

De engelske medier fik hurtigt snuset sig frem til, at hollænderen var blevet sat af holdet, da han havde valgt at tage i byen dagen inden kampen. 

Ifølge klubbens interne regler er det ikke tilladt for spillerne at deltage i sociale arrangementer, hvor der bliver serveret alkohol, op til 48 timer inden en kamp. 

Den regel overholdt Pieters ikke, hvilket i weekenden fik konsekvenser. Den hollandske forsvarsspiller slipper dog ikke så billigt. 

Ifølge Sky Sports har Stoke i dag valgt at idømme Pieters en bøde på £70,000, hvilket svarer til to ugers løn. 

Uden Pieters på banen tabte Stoke 1-2 til Everton, og The Potters er dermed stadig under nedrykningsstregen i Premier League. 

Annonce