Tobias Lund Andresen er stor fan af engelsk topklub
Danmarks nye cykelstjerne sprudler i disse måneder, og når han ikke cykler, følger han meget med i, hvordan det går Manchester United.
23-årige Tobias Lund Andresen fra Taastrup i udkanten af København har i begyndelsen af 2026 fået sit helt store gennembrud på den største scene.
Han har allerede sikret sig tre sejre på WorldTouren, som er det højeste niveau i cykelverdenen, og onsdag høstede han karrierens største sejr.
På tredje etape af det italienske cykelløb Tirreno-Adriatico vandt han massespurten, hvor han slog superstjerner som Jonathan Milan, Paul Magnier, Arnaud De Lie og Jasper Philipsen.
Dermed har han også fået en noget nær perfekt start på sit nye hold Decathlon CMA CGM Team, som har givet ham en treårig kontrakt.

Tobias Lund Andresen er stor fodboldfan
Den danske cykelstjerne, der som juniorrytter var altdominerende, kan foruden at bruge tid på racercyklen også godt lide at se fodbold.
Særligt den engelske storklub Manchester United, holder han meget af at følge.
Tobias Lund Andresen er så interesseret i den engelske storklub, at han under en etape i Giro d’Italia havde bedt holdets sportsdirektør om at give ham opdateringer fra FA Cup-finalen mod Manchester City undervejs.
Det endte dog med, at en af Tobias Lund Andresens holdkammerater var i spil til etapesejren, hvorfor prioriteterne i radioen ændrede sig.
I stedet måtte danskeren trekke resultatet som noget af det første, da han selv var kommet over målstregen.
I disse dage går det både godt for Manchester United og Danmarks nye cykelstjerne, som igen i år skal køre Giro d’Italia.



















