Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To VAR-fejl udpeget - Chelsea blev ramt

Af Morten Bruun Jørgensen
12.04.2024 Kl. 18:04

VAR har ikke altid ret, og det er igen kommet til udtryk efter den seneste runde.

Her har Premier Leagues uafhængige panel nemlig konkluderet, at VAR lavede to fejl i den forgangne spillerunde.

Det gik ud over Chelsea i kampen mod Sheffield United. Her har det uafhængige panel stemt for, at VAR tog fejl af et potentielt rødt kort. Det skriver ESPN.

Sheffield United-spilleren Jack Robinson tacklede Cole Palmer. Alle fem personer i det uafhængige panel har vurderet, at dommer Robert Jones skulle have udvist Robinson. 

Tre ud af de fem i panelet har stemt på, at VAR-dommer Paul Tierney traf den forkerte beslutning ved ikke at kalde Robert Jones til VAR-skærmen. 

Den kamp endte 2-2, og et rødt kort til Robinson kunne have ændret udfaldet til Chelseas fordel. 

Derudover har panelet også vurderet, at det var en fejl, at Dara O’Shea fik direkte rødt kort for Burnley for at fratage en åben scoringsmulighed. 

Tre af panelisterne mente, at VAR-dommer David Coote skulle have kaldt Michael Oliver til skærmen for at ændre sin beslutning. 

– Det er tydeligt, at målmanden vil nå bolden, så det ikke en åben scoringsmulighed, lyder det fra panelet. 

Dara O’Shea afsoner nu karantæne i den kommende runde mod Brighton, da Burnley valgte ikke at appellere det røde kort.  

LÆS OGSÅ: Kæmpe fejl kostede ham et halvt år væk

Annonce