Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To Premier League-spillere udtaget til Danmarks U21-landshold

28.08.2024 Kl. 09:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

U21-landstræner Steffen Højer har netop udtaget den trup, der i starten af september skal møde Island og Tjekkiet.

Med i truppen er to nye debutanter.

Brøndbys Noah Nartey og AGF’s Jacob Andersen belønnes således begge for gode præstationer i den danske Superliga, og kan stå foran deres officielle debut for det danske U21-landshold.

Men blandt de 22 udvalgte spillere finder man også to, der til dagligt frister en tilværelse i Premier League.

Det drejer sig om Chelsea-målmanden Filip Jörgensen og Newcastle-angriberen William Osula.

Fælles for de to er, udover deres landsholdsudtagelse, at de begge har skiftet klub denne sommer.

Filip Jörgensen kom til Chelsea fra spanske Villarreal, mens William Osula har sluttet sig til Newcastle fra nedrykkede Sheffield United.

De forestående U21-landskampe er særdeles vigtige for Danmark, der ligger lunt i svinget til at sikre sig en plads ved den forestående EM-slutrunde.

Danmark fører således deres gruppe, men har samme pointantal som Wales.

På 3. pladsen i gruppen – fem point efter Danmark – er Island.

Seneste nyt

Annonce
Annonce