Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To på plads – og nu er Liverpool tæt på drømmesigning

Af Emil Plovgaard
20.05.2025 Kl. 16:49

Liverpool er ved at sikre sig en af Europas største unge profiler. 

Ifølge Sky i Tyskland er Florian Wirtz klubbens topmål i sommerens transfervindue, og man er ikke villig til at give op i jagten på Leverkusen-stjernen.

Den 22-årige tysker har haft en fantastisk sæson med 31 målbidrag i 45 kampe, og rangeres i dag som en af verdens bedste offensive midtbanespillere. 

Med Xabi Alonso på vej til Real Madrid og Jeremie Frimpong efter sigende på vej mod Liverpool, ser det ud til, at flere stjerner forlader Leverkusen denne sommer – og Wirtz kan blive den næste store handel for Arne Slot.

Flere steder forlyder det, at Liverpool allerede har sikret sig to aftaler i form af Frimpong og Milos Kerkez fra Bournemouth.

Wirtz vurderes ifølge Transfermarkt til at være lidt mere end en milliard kroner værd, men ifølge engelske medier kan en samlet pakke med bonusser ende med at koste 2,2 milliarder kroner.

Manchester City har tidligere været inde i billedet, men Liverpool er nu favorit til at hente den tyske landsholdsspiller, som ses som den perfekte 10’er i Arne Slots nye system.

Den tidligere Bayern-stjerne Mario Basler opfordrer Wirtz til at vælge Liverpool:

– Atmosfæren og hele klubbens identitet gør Liverpool til det rette valg, hvis han skal til England.

Wirtz’ fremtid kan dog trække ud gennem sommeren, da Leverkusen forventes at presse prisen op, og Real Madrid kan stadig nå at blande sig.

Liverpool møder Crystal Palace i weekenden, hvor man officielt bliver kronet som Premier League-mestre på Anfield – og måske med endnu en kæmpe handel i sigte.

Derudover forlyder det, at Yussuf Poulsen skifter klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce