"To klubber uden sjæl": Her er reaktionerne på FCK-lodtrækning
FCK trak tidligere på dagen Manchester City i ottendedelsfinalerne i Champions League.
Det er et møde, der på mange måder vækker opsigt.
Vi har samlet nogle af de mange reaktioner fra det sociale medie X.
– Hvis vi skal vinde CL (Champions League, red.), skal vi jo slå dem på et tidspunkt, lyder den lettere optimistiske vurdering fra en X-bruger, der har valgt at kalde sig Simon.
– To klubber uden sjæl. Nærmest poetisk, skriver Journalisten-journalist Sebastian Goos på X.
– Manchester City 8 – 0 F.C. København, lyder det fra en Galatasaray-tilhænger, der øjensynligt har fundet vej til FCK’s X-konto.
– Hvordan kan det være, Manchester City altid får nemme lodtrækninger, spørger en anden bruger på det sociale medie.
– Forestiller at være chokeret, skriver podcastvært fra eToro, Sam North, sandsynligvis med henvisning til, hvad Jan Mølby havde udtalt sig om på forhånd.
Det er anden gang i F.C. Københavns historie, at klubben spiller sig videre fra gruppespillet i Champions League.
En engelsk modstander blev sidste gang – i 2010/11-sæsonen – endestation for den danske hovedstadsklub. Chelsea besejrede FCK med sammenlagt 2-0 dengang.
Se lodtrækningen i sin fulde form her.
Her kan du læse FCK-træner Jacob Neestrups reaktion på lodtrækningen.
Læs også Rasmus Falks reaktion her.