To klubber tilbage i kampen om Kevin De Bruyne
33-årige Kevin De Bruyne er fortid i Manchester City inden længe.
Den belgiske playmaker, der har vundet et væld af store trofæer med storklubben, skal derfor finde en ny arbejdsgiver.
Tidligere har den pensionerede målmand Shay Given fortalt, at kulturinstitutionen fra den blå del af Manchester burde overveje, at blive i Premier League – og drage til United.
– Kevin De Bruyne vil nok indrømme, at han ikke er på sit højeste niveau, men du kan se, at han stadig har meget at tilbyde. Han kan snildt spille i en anden Premier League-klub, og det er en bekymring for City, sagde Given og blev afbrudt af Roy Keane:
– Hvad med United? Han skulle ikke flytte sin hjemmeadresse, sagde United-legenden ifølge The Mirror.
Nu er det kommet frem, at to klubber er tilbage i transferkampen om den pasningsstærke midtbaneprofil, der ligeledes har været sendt til de engelske mestre fra Liverpool.
Det drejer sig om Chicago Fire fra MLS og Napoli fra den italienske Serie A.
Ifølge Tribuna.com, der refererer til Fabrizio Romano, vil Napoli være et stærkt skifte for belgieren, der dermed kan fortsætte i en europæisk topliga. Angiveligt har KDB’s kone allerede scoutet på huse i den fodboldgale italienske by.
Alternativt er det en tur over Atlanten til MLS, hvor Chicago Fire står klar med et lukrativt tilbud. Her skulle Kevin De Bruyne nemlig få muligheden for at fortsætte i erhvervsverdenen, når en eventuel fodboldkontrakt med den amerikanske klub udløber.
Samtidigt er det kommet frem, at Genoa-profilen Morten Frendrup skifter til Premier League.



















