Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To danskere var dårlige mod Skotland

Af Morten Jørgensen
06.09.2025 Kl. 09:35

Der var to danskere, der har fået karakteren ’dårligt’ på baggrund af deres præstationer i fredagens landskamp mod Skotland. 

TV 2-ekspert Morten Bruun har uddelt karakterer efter opgøret i Parken, der endte uden vinder og mål i noget af en fuser. 

Det danske landshold havde udfordringer med at komme frem til chancer over for et solidt skotsk mandskab, der var blevet sat godt op. 

Luis Suarez er netop blevet idømt en lang karantæne for en spytklat.

Brian Riemer havde ellers forsøgt sig med to angribere fra starten af opgøret, men det bar ikke frugt, og faktisk imponerede hverken Kasper Dolberg eller Mika Biereth. 

Det er nemlig de to spillere, som Morten Bruun har udpeget som de eneste danskere, der leverede dårligt mod Skotland. 

– Alt for anonym. Han kom ikke frem til nogen afslutninger og formåede ikke at udfordre de skotske forsvarsspillere. Blev fornuftigt nok udskiftet som den første, skriver Morten Bruun om Kasper Dolberg i sin karakterbog hos TV 2

Mika Biereth fik ikke pænere ord med på vejen af den tidligere europamester. 

– Heller ikke Danmarks anden angriber havde en stor aften. I for mange situationer var Biereth for dårlig på bolden. Han var pågående, og det var lige ved og næsten i flere tilfælde. Men det er jo ikke nok, vurderer Morten Bruun. 

Danmark spiller sin næste VM-kvalifikationskamp på udebane mod Grækenland på tirsdag. 

Grækenland lagde ud med at vinde hele 5-1 mod Belarus. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce