Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tjener 111 mio. om året: Bale tager "lur" med ansigtsmaske under kamp

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.07.2020 Kl. 09:30
Gareth Bale lod som om, han tog en skraber på udskiftningsbænken under Real Madrids sejr over

Der er rygter om et totalt nedbrud i forholdet mellem Gareth Bale og Zinedine Zidane, og den walisiske superstjerne har næsten heller ikke fået nogle minutter på banen, efter La Liga blev genoptaget.

Og Bale, der tjener op mod €15 millioner om året, kunne godt selv se det komiske i situationen, da Real Madrid fredag besejrede Alaves. Den tidligere Tottenham-stjerne jokede i hvert fald med sine holdkammerater på udskiftningsbænken, da han for rullende tv-kameraer blev taget i at bruge sin ansigtsmaske som sovemaske.

Det er jo dejligt dramatisk, så diverse tv-producere valgte selvfølgelig også at filme på en leende Bale, da Zinedine Zidane valgte at bruge sin femte og sidste indskiftning, hvilket betød at waliseren i hvert fald ikke ville komme i aktion i gårsdagens kamp.

Real Madrid skulle være ivrige efter at sælge Bale, men de kan ikke tvinge ham ud, og han har endnu kontrakt med klubben frem til 2022.

Han har i utallige omgange været rygtet tilbage til Premier League, men alt tyder på, at superstjernen nu er nået en alder, hvor Manchester United, Tottenham og andre storklubber ikke længere er interesseret i at signe ham.

 

 

Annonce