Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tirsdagens transferrygter: Real Madrid vil hente uprøvet Arsenal-forsvarer for €50 mio.

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.11.2019 Kl. 07:13
William Saliba har endnu ikke spillet en kamp for Arsenal, men han fortsætter med at præstere på højt niveau i Ligue 1.

Zinedine Zidane ønsker William Saliba til Real Madrid, selvom den 18-årige midterforsvarer skiftede til Arsenal denne sommer, inden han blev lejet tilbage til Saint-Etienne.  Real Madrid anser Saliba som en ny Raphale Varane og skulle være klar til at byde €50 millioner – Defensa Central

Real Madrid er beredte på at tilbyde Gareth Bale samt £70 millioner i bytte for Raheem Sterling – Sky Sports

Frank Lampard har £150 millioner at bruge på spillerkøb i vintertransfervinduet, hvis Chelsea får ophævet sin transferkarantæne under appelsagen hos Den Internationale Sportsdomstol denne måned – The Telegraph

Chelsea har blandt andre Moussa Dembele, Wilfried Zaha, Jadon Sancho, Ben Chilwell og Nathan Ake på listen over mulige signings – The Telegraph

Timo Werner skulle også stå på ønskesedlen på Stamford Bridge – The Express

Manchester United og Liverpool har også stor interesse i tyskeren, men RB Leipzigs sportsdirektør har udtalt, at angriberen ikke er til salg – Daily Mirror

Manchester United har gjort Declan Rice til sit toptransfermål for sommeren, men kan ende med at hente den unge engelske West Ham-spiller til klubben allerede i januar – Goal

Arsene Wenger er blandt kandidaterne til at overtage trænersædet i Bayern München – The Guardian

Wolves forbereder et bud på Atalantas svenske midtbanespiller Dejan Kulusevski, 23, som også er blevet sat i forbindelse med Arsenal og Manchester City – Sport Witness

Manchester United har afvist første bud fra AS Roma på Chris Smalling, da den italienske klub "kun" bød £13 millioner – Daily Star

Real Madrid skulle angiveligt være blandt klubberne, der nu er klar til at byde op mod £100 millioner på Jadon Sancho til sommer – Daily Mail

Sporting Lissabon har angiveligt sænket prisen på Bruno Fernandes til €60 millioner forud for det kommende vintertransfervindue – Football London

 

Annonce