Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tirsdagens transferrygter: Manchester City får deres Napoli-spiller for £46,5 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.06.2018 Kl. 06:50
Jorginho til Manchester City var ved at udvikle sig til en transfersaga, men en endelig aftale med Napoli skulle være på trapperne ifølge dagens rygtebørs.

Manchester City nærmer sig en aftale om Jorginho for en sum i omegnen af £46,5 millioner. Enkelte detaljer mangler fortsat at falde på plads, men den italienske landsholdspiller vil til Manchester City, og det ser ud til, at det kun er et spørgsmål om tid, før han får sin vilje – Sky Sports 

Everton håber på at kunne skaffe både Gelson Martins fra Sporting Lissabon og Matthijs De Ligt fra Ajax. Begge spillere er efterspurgte i en række europæiske topklubber – The Telegraph

Liverpool forlanger £15 millioner for Daniel Sturridge, og både Sevilla og Fenerbahce skulle være interesseret i den 28-årige englænder, hvis fremtid under Jürgen Klopp er usikker – The Telegraph

Southampton er den seneste klub, der melder sig ind i ræset om Jack Wilsheres underskrift. Wilsheres kontrakt med The Gunners udløber 1. juli, og meget tyder på, at han forlader sin barndomsklub – Mirror

Bayer Leverkusen-målmanden Bernd Leno er meget tæt på at færdiggøre sit skifte til Arsenal. Det forventes, at han i dag, tirsdag, underskriver en femårig kontrakt med The Gunners, hvis lægetjekket forløber efter planen – Kicker

 

Annonce