Tirsdag eller onsdag: Stor signing på vej til United
André Onanas skifte fra Inter Milan til Manchester United er så godt som på plads.
Sådan lyder det samstemmende i flere italienske medier denne søndag.
Ifølge dagens udgave af La Gazzetta dello Sport vil skiftet falde på plads inden for de næste 72 timer.
Tirsdag eller onsdag i den kommende uge vil der blive lagt hånd om de sidste detaljer i aftalen.
Selvsamme avis skriver, at skiftet for alvor tog fart, da David de Gea valgte at annoncere sin afsked på de sociale medier.
Inter modtager i omegnen af 375 millioner kroner, og klubben skal dermed på jagt efter en ny førstemålmand. Her har man angiveligt udset sig Yann Sommer fra Bayern München.
Inter vil desuden også forsøge at hente Romelu Lukaku i Chelsea. The Blues kræver 335 millioner kroner, så en stor sum fra Onana-handlen kan gå hertil.
Onana bliver dermed Uniteds anden sommersigning. Klubben præsenterede tidligere i løbet af transfervinduet Mason Mount, der skiftede til klubben fra Chelsea.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Sky: Kylian Mbappé har skrevet under med gigantklub
2. Tottenham er i forhandlinger om Højbjerg-salg
3. 2,2 milliarder kroner i alt: Arteta vil lave en sidste signing