Times: Premier League overvejer at give bonus til Europa League-deltagere
Engelsk fodbold har ikke ligefrem været succesfulde i Europa de seneste sæsoner, hvor det har været meget småt med store resultater.
Dette ser ud til at kunne blive tilfældet igen i denne sæson, men det vil Premier League sætte en stopper for.
Premier League risikerer nemlig at blive overhalet af Italien allerede i næste sæson, hvis der ikke hentes en del point ind i denne sæson.
Juventus nåede sidste år Champions League-finalen, mens italienerne havde to hold i Europa Leagues semifinaler.
Derfor kan England dumpe ned af UEFA's rangliste og blive afspist med blot tre Champions League-pladser mod de nuværende fire allerede i 2018.
For at undgå dette diskuteres det på Premier League-møder, hvorvidt man skal give en bonus til klubber, der når langt i Europa League. Det skriver The Times.
Turneringen har en tendens til at blive nedprioriteret af de engelske klubber, der har mange kampe på programmet, hvorfor klubberne ofte ryger ud tidligt.
Der er endnu ikke blevet stemt om, hvorvidt det skal indføres.