Times: Ny kontrakt til Fellaini - Mourinho dropper Arnautovic
Der har længe været tvivl om Marouane Fellainis fremtid, da hans kontrakt med Manchester United udløber om få dage, men ifølge The Times er belgieren nået til enighed med De Røde Djævle om en ny 2-årig kontrakt.
Uniteds bestyrelse var oprindeligt ikke villige til at give Fellaini en 2-årig aftale, men José Mourinho har fået overtalt dem, da Fellaini har en høj stjerne hos ham.
Belgieren kan se frem til at indkassere £100,000 om ugen med den nye kontrakt, der kan blive forlænget med yderligere ét år, hvis begge parter ønsker det.
Derudover er han blevet lovet mere spilletid i den kommende sæson, end tilfældet var i den forgangne, hvor han blot startede inde i fem Premier League-kampe.
Den nye kontrakt til Fellaini har samtidig også fået José Mourinho til at indstillle jagten på West Hams Marko Arnautovic.
De Røde Djævle har allerede sikret sig Diogo Dalot og Fred denne sommer, men Arnautovic bliver altså ikke den næste i rækken.