Times: Manchester City håber på Sanchez-aftale meget snart
Arsenal lader til hellere at ville lade Alexis Sanchez gå på en fri transfer næste sommer frem for at sælge den chilenske stjernespiller til en Premier League-rival i dette transfervindue.
Manchester City er oftest blev kædet sammen med Arsenals topscorer fra sidste sæson, og the Citizens har slet ikke opgivet at købe chileneren, inden transfervinduet lukker.
Ifølge the Times håber Pep Guardiola stadig på, at en handel kan blive gennemført i løbet af de næste par dage. Manchester City vil forsøge sig med et bud på £50 millioner for Arsenal-stjernen.
Alexis Sanchez har misset de første to Premier League-kampe med en skade i maveregionen, men han kan være tilbage for the Gunners i søndagens ligakamp mod Liverpool. I forvejen er han allerede blevet udtaget til den chilenske landsholdstrup, som møder Paraguay og Bolivia i to VM-kvalifikationskampe.