Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Times: Liverpool har taget kontakt til RB Leipzig

Af Morten Bruun Jørgensen
12.01.2018 Kl. 07:02
Liverpool har nu taget kontakt til RB Leipzig for at forhøre sig om muligheden for at hente Naby Keïta til Merseyside allerede nu.

Philippe Coutinho er blevet solgt til Barcelona for £145 millioner, og det har fået Liverpool til at lede efter en erstatning for den brasilianske landsholdsspiller. Der er blevet nævnt spillere som Thomas Lemar og Riyad Mahrez, men Liverpool har måske allerede købt den spiller, som kan erstatte Coutinho i resten af sæsonen og fremadrettet.

Guineanske Naby Keïta bliver Liverpool-spiller til sommer, efter the Reds er blevet enige med RB Leipzig om at købe den centrale midtbanespiller for £57 millioner. Jürgen Klopp vil dog gerne have fat i Keïta allerede nu.

Ifølge the Times har Liverpool nu officielt taget kontakt til RB Leipzig i forhold til at sikre sig Keïta et halvt år før aftalen.

Den tyske Bundesliga-klub har dog ingen intentioner om at skulle lade en af sine store profiler forlade klubben før tid. RB Leipzig-træner, Ralph Hasenhüttl, kunne i går fortælle, at de ikke har planer om at slippe Keïta i dette transfervindue.

– Den nuværende situation er, at intet har ændret sig. Vi har ikke nogen grund til at give slip på ham i januar. Han spiller mod Schalke, og forhåbentlig gør han det godt. Det er det eneste, jeg tænker på lige nu.

Annonce