Times-korrespondent: Shakespeare bliver for minimum resten af sæsonen
Craig Shakespeare og Leicester har fået en fantastisk start sammen, hvor det efter fem nederlag i træk i Premier League under Claudio Ranieri, er blevet til to sejre mod henholdsvis Liverpool og Hull.
Leicesters ejere arbejder lige nu på at finde en permanent afløser for Claudio Ranieri, og her nævnes navne som Roy Hodgson, Nigel Pearson og caretaker Shakespeare.
Jonathan Northcroft, der er fodboldkorrespondent for The Times, mener, at det er helt sikkert, at Shakespeare fortsætter i Leicester for resten af sæsonen, mens han også er i spil til at blive permanent.
– Vi har set det gamle Leicester tilbage i begge af hans kampe, og før han blev caretaker, tænkte jeg, at Shakespeare havde en god chance for at blive det indtil slutningen af sæsonen. Det er stort set kun ham, der kan smide det på gulvet nu, fortæller Northcroft i Sunday Supplement.
– Jeg vil ikke blive overrasket, hvis han endda får jobbet længere end det, men jeg tror, at han helt sikkert vil være der til slutningen af sæsonen.
– Jeg synes, at vi så spillere, der havde mistet fatningen, mistet tilliden til Ranieri og den måde, han ville gøre tingene på.
– Shakespeare bringer bare de metoder tilbage, som er prøvet og testet. Giver spillerne ny styrke og finder holdånden igen. Ejerne vil være dumme, hvis de gik ind og prøvede at ødelægge det, når de stadig kæmper for nedrykning, slutter Northcroft.