Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Times: Ingen direkte kommunikation mellem Conte og Chelsea-toppen

26.01.2018 Kl. 09:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Forholdet mellem Antonio Conte og Chelsea lader til at være anspændt i øjeblikket, og den italienske manager har flere gange givet udtryk for, at han ikke er tilfreds med klubbens ageren på transfermarkedet, hvor han har udtalt, at han ikke har meget at sige.

Det kan dog også hænge sammen med, at han ikke lader til at have et tæt forhold med Marina Granovskaia, som er Roman Abramovich’ højre hånd i Chelsea. Hun er ansvarlig for transfers hos the Blues -og yderst magtfuld generelt.

Antonio Conte kommunikerer dog ganske ofte gennem sin landsmand, Carlo Cudicini, der er en del af Contes stab. The Times skriver, at Cudicini tit er manden, der skal viderebringe Contes budskaber til Granovskaia, og det skyldes et problematisk forhold mellem Conte og Granovskaia.

De to er flere gange stødt sammen i løbet af Contes halvanden sæson i Chelsea, og siden november er situationen blot blevet værre. Her forlod Michael Emenalo klubben, og den forhenværende tekniske direktør agerede ofte mellemled mellem de to.

Nu er det i stedet Cudicini, som har en lang fortid som målmand for Chelsea, der skal forsøge at få Conte og Granovskaia til at samarbejde om transfers.

I øjeblikket arbejder Chelsea stadig på at hente både Emerson og Edin Dzeko i Roma, men især sidstnævnte virker stadig som et usikkert kort, og derfor har Chelsea nu taget et kig på Olivier Giroud ifølge the Times.

Den engelske avis skriver endvidere, at Chelsea forventer, at Conte vil falde til ro efter transfervinduets lukning, men der samtidig en stigende tro på, at italieneren forlader klubben til sommer – selvom han har kontrakt til 2019. 

Annonce