Time to shine: Solskjær hiver seks ungdomsspillere op til sidste kamp
Siden den famøse 'Solskjær-effekt' har aftaget i Manchester United, er der nu meget lidt at spille for i klubbens sidste kamp, som lørdag spilles hjemme mod Cardiff.
The Red Devils befinder sig nemlig på en sjetteplads med 66 point, hvor det kun er muligt for dem at kravle en enkel plads op af tabellen.
Midt i denne mørke tid har træner Ole Gunnar Solskjær dog alligevel formået sig gøre sig populær hos klubbens fans.
Normanden har nemlig valgt at hente hele seks unge spillere fra akademiet op til kamptruppen.
Det drejer sig om 17-årige Mason Greenwood, 18-årige Angel Gomes, James Garner, Arnau Puigmal og Dylan Levitt samt 19-årige Tahith Chong.
Til sammen har overstående spillere blot spillet fem Premier League-kampe i denne sæson, mens samtlige af præstationerne har været fra som indskiftere.
Chong og Greenwood har begge fået to indhop, mens Gomes har fået et enkelt.