Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Timber-afløser? Arsenal følger Liverpool-emne tæt

Af Emil Plovgaard
24.08.2023 Kl. 18:58
Hollænderen er nu på blokken hos The Gunners.

Der har været relativt hos Arsenal denne sommer, som har hentet fire spillere til 1,7 milliarder kroner.

Declan Rice, Kai Havertz, Jurriën Timber og David Raya er alle skiftet til det nordlige London denne sommer.

Sidstnævnte er dog løbet ind i en alvorlig skade, og der venter derfor et længevarende ophold på lazarettet.

 

Det har kastet Arsenal ud i jagten på en afløser, og her er Torino-stopperen Perr Schuurs den seneste i rækken til at blive kædet sammen med et skifte til Mikel Artetas mandskab.

– Arsenal følger udviklingen med Perr Schuurs tæt, og de kan snart gøre et forsøg på at hente en forsvarsspiller, men Mikel Arteta er først nødt til at træffe en stor beslutning, skriver Football London således.

Fabrizio Romano har også kommenteret på Arsenals transferplaner efter Timbers skade.

– Det er vigtigt for Arsenal at beslutte sig om, hvorvidt man ønsker en ny midtstopper eller en back, for vi ved, at Timber kan spille begge positioner.

– Arsenal er nødt til at beslutte sig for, hvad den rigtige signing vil være, og de vil kun handle, hvis de er overbevist om, at de har fundet den rette løsning. Det er deres strategi. Jeg kan ikke forestille mig, at de bruger sindssygt mange penge, siger Romano.

Schuurs er mestendels sat i forbindelse med et skifte til Liverpool i dette transfervindue.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce