Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilfreds Klopp: Ingen grund til at bruge mange penge til sommer

Af Pelle Rigtrup
16.03.2019 Kl. 09:00
Jürgen Klopp har ingen planer om at bruge store summer på nye spillere, når transfervinduet åbner igen.

Liverpool har de seneste par år brugt store summer på nye spillere som Alisson, Virgil van Dijk og Naby Keita, men den tendens vil ikke fortsætte i sommerens transfervindue. 

Jürgen Klopp vil derimod hellere fokusere på at videreudvikle de spillere, han har til rådighed: 

– Jeg vil ikke snakke for meget om, hvad vores planer er, men vi har ikke behov for at gå ud og bruge store summer på nye spillere, siger han ifølge Sky Sports. 

– Den bedste måde at gøre tingene på er at samle en gruppe spillere, prøve at videreudvikle dem og derefter holde sammen i et stykke tid. 

– Det har måske været Liverpools største problem det seneste årti. Når de havde et godt hold, forsvandt mange af spillerne, men det vil ikke ske i år. 

Liverpool blev i januar kædet sammen med flere spillere, men Merseyside-klubben endte ikke med at købe nogen nye navne. 

Annonce