Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilfreds engelsk landstræner afviser Chelsea-job

Af Pelle Rigtrup
09.06.2019 Kl. 07:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea må formentlig igen på trænerjagt, da Maurizio Sarri forventes at skifte til Juventus, og på rygtebørsen er adskillige navne blevet sat i forbindelse med London-klubben.

Et af disse navne er Gareth Southgate, men the Blues kan glemme alt om at sikre sig den engelske landstræners underskrift: 

– Jeg er ikke interesseret i Chelsea-jobbet. Jeg er engageret i det her job. Så simpelt er det, udtaler han ifølge Sky Sports. 

– Jeg har ikke brug for at holde døre åbne eller ting i live. I øjeblikket er der ingen chance for, at jeg vil forlade England til fordel for et andet job. 

Southgates assistent, Steve Holland, er også blevet nævnt som en mulig Chelsea-manager, men Southgate tvivler på, at han tager jobbet:

– Jeg er sikker på, at han i fremtiden gerne vil være manager, men jeg tror ikke, at det er nu. Han er engageret i det arbejde, vi laver, og han ser frem til næste sommer. 

Annonce