Tilbage til Tyskland: Karius "forlader" Liverpool på endnu en lejeaftale
Han er ikke helt ude af døren på Anfield endnu, men Loris Karius ser ud til at forlade Liverpool på endnu en lejeaftale efter næsten to sæsoner i Besiktas.
Ifølge Kicker er The Reds nemlig i fremskredne forhandlinger med Union Berlin om en etårig lejeaftale. Skiftet skulle være virkelig tæt på, da det tyske medie får det til at fremstå som om, den 27-årige målmand er klar til at skrive under på sin kontrakt.
Karius har længe lignet en færdig mand for Liverpool. Champions League-finalen i 2018 blev efter alt at dømme endestationen, og havde han nogle forhåbninger om at få en rolle for Jürgen Klopps mandskab, blev de decimeret, da klubben sidste sommer signede Adrian som backup for Alisson.
Den tyske keeper har kontrakt med Liverpool frem til 2022, så der er en reel mulighed for, at han vender tilbage igen næste sommer efter endt lejeophold hos Union Berlin.