Tilbage til toppen: Sådan ser Uniteds transferstrategi for fremtiden ud
Ole Gunnar Solskjær er ikke i fare for at miste trænerstillingen i Manchester United på nuværende tidspunkt, men i stedet fortsætter planlægningen af klubbens genopbygning intensivt på Old Trafford.
The Times skriver denne torsdag, at klubledelsen har afholdt adskillige møder med Ole Gunnar Solskjær og de ansvarlige for klubbens rekruttering af spillere.
Strategien for indkøb af spillere skulle efterhånden være klar: Manchester United planlægger at lave mindst fire signings i det kommende kalenderår, og mindst én af dem er en angriber.
Solskjær, ledelsen og talentspejderne arbejder ud fra et mantra om, at man fremover skal vinde trofæer, spille dynamisk og offensiv fodbold med en række spillere med X-faktor, samtidigt med at man fotsætter med at give ungdommen en chance.
Særligt det sidstnævnte afspejler sig også i klubbens transferstrategi for de kommende transfervinduer. Man ønsker at fortsætte med at hente unge, foretrukkent engelske spillere, men det er først og fremmest vigtigt, at de er unge.
Signingen af det 16-årige franske midtbanetalent Hannibal Mejbri, som kom til klubben denne sommer, anses som en stor succes, men dét er at være ung er ikke nok. Fremtidige Manchester United-køb skal også have den rette personlighed og attitude.
The Times skriver i hvert fald, at klubben lægger vægt på at hente spillere, som er ydmyge, men også har en snert af arrogance over sig, så de på én og samme tid viser respekt for holdkammerater og klubben, men samtidigt heller ikke er ræd for at modtage bolden.
Det lyder ligedele spændende som fornuftigt, men det bliver spændende at se, om Manchester United får held med at føre sin transferstrategi ud i praksis i det kommende kalenderår.