Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilbage i målet: Her er bedømmelsen af Filip Jörgensen

20.12.2024 Kl. 09:40

Danske Filip Jörgensen stod hele kampen, da Chelsea torsdag vandt over Shamrock Rovers i Conference League.

Sejren betyder, at The Blues som det eneste hold i turneringen gør rent bord i de indledende kampe.

Torsdag vandt holdet med overbevisende 5-1, og på bagkant er Chelsea-spillernes præstationer vanen tro blevet vurderet – også Filip Jørgensens.

Der er bred enighed om, at den danske U21-landsholdsmålmand gjorde en god figur.

The Standard giver Jörgensens karakteren seks på den skala, der går fra et til ti.

– En skarp redning for at holde Johnny Kennys skud væk fra hjørnet af målet, lyder den korte bedømmelse fra The Standard.

Også mediet Goal mener, at Filip Jørgensen gjorde det glimrende. Her får danskeren karakteren syv.

– Lavede en god redning for at forhindre Johnny Kenny i første halvleg, men kunne intet stille op ved Rovers’ mål, skriver Goal.

Filip Jörgensen kom til Chelsea fra Villarreal før sæsonen. I Spanien var Jörgensen fast mand for La Liga-mandskabet. Efter ankomsten til London, er det dog kun blevet til én optræden i Premier League. Dog har han været foretrukket, når Chelsea har været i aktion i Conference League.

Læs også: Stor hyldest af Eriksen: Uniteds bedste

Chelsea skal i aktion igen i weekenden. Her er det Everton, der er modstanderen, når Enzo Marescas mandskab tager turen til Liverpool, hvor Goodison Park danner rammen om de to holds møde.

Seneste nyt

Annonce
Annonce