Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Til 'top seks': Her er 10 nedrykker-kup din klub bør gøre sig

Af Emil Eire Frerk Olsen
30.07.2020 Kl. 18:48
Norwich, Watford og Bournemouth er rykket ned i The Championship. Det har efterladt sig en række kup, som din favorit-klub bør se nærmere på. Vi har udvalgt 10.

Todd Cantwell – Norwich

Den 22-årige engelske kreatør har haft et mindre Premier League-gennembrud i sin første sæson i den bedste engelske række. Intet er til at være sikker omkring med ham, men han besidder uden tvivl et stort potentiale og forventes at kunne hentes for en udsalgssum.

Emiliano Buendia – Norwich

Argentineren havde et blændende efterår, men faldt sammen med resten af Norwich-truppen i niveau. Han er dog en spændende spiller med mange fine tekniske evner, og så er han allerede prissat. 13-15 millioner pund kan kreatøren erhverves for. Liverpool er allerede meldt varme.

Max Aarons – Norwich

Højre backen er en position, hvor de fleste top klubber er godt dækket, men måske en klub som Tottenham skulle se med en gang. 20-årige Aarons har spillet fast i Norwich i to hele sæsoner og har allerede nu vist sit værd i Premier League som en solid spiller. Hans kontrakt udløber dog først i 2024, så han bliver ikke ligefrem gratis, men han er alligevel en spiller, der bestemt er værd at kigge nærmere på.

Ismaila Sarr – Watford

Den senegalesiske hurtigløber har desværre også først kontraktudløb i 2024, men forventes omvendt ikke at blive i Watford. Han har i flere sæsoner – både i Ligue 1 og i Premier League – vist sit værd som en ekstrem talentfuld, teknisk og hurtig spiller, der vil være værd at sende et bud efter, da det alligevel er begrænset, hvad The Hornets kan tillade sig at afvise. Måske bliver han den nye Sadio Mané, hvem ved?

Gerard Deulofeu – Watford

Den 26-årige spanier besidder mange af de samme kvaliteter som Sarr og har allerede vist sig frem på den store scene i mange sæsoner. Han er måske ikke længere attraktiv for de allerstørste klubber, men mon ikke Everton overvejer at hente ham tilbage? Han har trods alt en spøjs tendens til at vende tilbage til tidligere klubber.

Nathan Aké – Bournemouth

Et af sommerens største kup kunne sagtens blive en Aké-handel. Det er Manchester City dog allerede klar over, hvilket virker til snarligt at resultere i en permanent handel.

Ryan Fraser – Fristillet

Skottens agent må være på overarbejde i dette transfervindue nu, hvor hans eftertragtede klient er blevet kontraktløs, efter han ikke ville forlænge med Bournemouth. Arsenal og Tottenham har begge været rygtet stærkt interesserede i, hvad der hurtigt kan blive et af sommerens største kup.

David Brooks – Bournemouth

2019/20-sæsonen vil ikke blive husket varmt tilbage på af Brooks, der har været utrolig skadesplaget. Skruer man i stedet tiden tilbage til den forrige sæson – hans første sæson i Premier League – så forstår man, hvorfor han er med på denne liste. Waleseren er en kreativ spiller, der både er garant for mål og assists, og så forventes hans pris nu at ligge meget lavt. Spurs har allerede meldt interesse.

Joshua King – Bournemouth

Det tidligere United-talent har etableret sig som en dygtig Premier League-angriber, der kan noget på bolden og samtidig holder et solidt scoringsgennemsnit. Både Spurs og United har vist interesse for den 28-årige angriber, der allerede har kontraktudløb til næste sommer. Normanden ligner det perfekte scoop for en 'reserve'-angriber.

Callum Wilson – Bournemouth

Det er meget den samme historie med Wilson, som med King. Englænderen er en målgarant 28-årig angriber med Premier League-erfaring og et forholdsvist lavt prisskilt. 

Annonce