Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Til stede ved hver kamp: PL-giganter jagter Bardghji

11.01.2024 Kl. 13:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City og Manchester City holder angiveligt et vågent øje med F.C. Københavns Roony Bardghji.

Ja, faktisk er interessen så stor, at de to Manchester-klubber har været til stede ved hver eneste kamp, den danske hovedstadsklub har spillet i indeværende sæson.

Det skriver mediet Football Insider.

18-årige Bardghji har gang i en fantastisk sæson, hvor han har scoret 11 mål i 30 kampe på tværs af alle turneringer.

Det er dog ikke kun de to førnævnte klubber, der holder øje. Klubber over hele Europa har den unge svensker på blokken.

Bardghji slog igennem på FCK’s førstehold i 2021/22-2æsonen, og han har siden etableret sig som en regulær nøglespiller for klubben.

I januar sidste år skrev han under på en forlængelse med klubben, så der nu er papir på hinanden frem til udgangen af 2025.

I november blev han i særdeleshed kendt i England, da han nettede til FCK mod Manchester United i Champions League til stillingen 4-3 i det 87. minut.

Dermed blev han den yngste spiller til at score mod Manchester United i Champions League.

Manchester City ligger på tredjepladsen i Premier League med fem point op til Liverpool på førstepladsen og en kamp i hånden.

Til gengæld ligger Manchester United nummer otte efter et nederlag til Nottingham Forest kort før årsskiftet.

Hold dig opdateret om transfervinduet i vores Transfer Live.

Annonce