AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
06:04:2017 11:35
Tidligere United-træner: Shaw er en fysisk maskine

Matt Radcliffe, der tidligere har været fysisk træner i Manchester United, er uforstående omkring Mourinhos kritik af den engelske venstre back.


José Mourinho har på det seneste været ude med en heftig kritik af Luke Shaw og sagt, at han end ikke kan sammenlignes med hans konkurrenter, samt at han ikke engang var tæt på at komme på udskiftningsbænken.

Det er faldet Matt Radcliffe for brystet - en mand der har arbejdet med Shaw i både Southampton og seneste i Manchester United.

- Jeg er ikke sikker på, hvad Mourinho rent faktisk forsøger at gøre med denne kritik. Folk vil nok se det som mobning af en ung spiller, men sådan ser Luke ikke på det. Jeg kender ham, og kommentarerne vil kun gøre ham endnu mere beslutsom og få ham til at kæmpe hårdere for at komme tilbage på holdet. 

- Luke er en maskine. Der var visse øvelser på træningsbanen, som jeg har lavet, hvor Luke var den eneste, der kunne udføre dem. Knægten har en fantastisk fysik, og enhver der siger at hans fysik er et problem, har slet ikke forstået noget. Jeg så Luke for et par uger siden, og han var mere fit end nogensinde før og i godt humør, har Matt Radcliffe fortalt til ESPN. 

Luke Shaw var dog ikke helt så langt fra spilletid, som Mourinho ellers for nyligt annoncerede. Den 21-årige back spillede således de sidste 25 minutter af tirsdagens 1-1-kamp mod Everton.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE