Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere United-spiller: Lukaku slår Ronaldos rekord - i denne sæson

13.10.2017 Kl. 18:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I 2007/2008-sæsonen lavede Cristiano Ronaldo hele 31 mål for Manchester United i Premier League. Flere end nogen anden har gjort for de Røde Djævle på bare en enkelt sæson i ligaen. Det er dog en rekord, som den tidligere United-spiller Mikael Silvestre ser belgiske Romelu Lukaku slå – og det tror han allerede på i denne sæson:

– Lukaku kan slå Ronaldos scoringsrekord allerede i sin første sæson, siger Silvestre ifølge 888Sport og fortsætter:

– Det ville være lidt af et signal at sende – både for Lukaku selv, men også for hele holdet. Det ville betyde meget og det ville nok også betyde, at de kommer med i kampen om mesterskabet.

– Vi er selvfølgelig kun i oktober nu, så meget kan ske, men jeg tror godt han kan fortsætte, siger Silvestre.

24-årige Romelu Lukaku er med sine syv Premier League-mål topscorer i rækken netop nu. Det er han foran Kane, Morata og Agüero, som hver har lavet seks mål.

Annonce