Tidligere træner: Kun én midtbanespiller er stærkere end Torreira
Arsenals nye midtbane-slider, Lucas Torreira, er den næststærkeste midtbanespiller i Europa – kun overgået af Sergio Busquets.
Det mener hans tidligere træner fra Pescara, Marcello Donatelli.
– Hans teknik, vilje og taktiske forståelse imponerede mig altid. Han har altid haft stor forståelse for de defensive aspekter af spillet og er meget taktisk moden, siger Donatelli.
– Han tager sig af hullerne i midtbanen og dækker dem vel, og han formår at dække pasningsbanerne mellem linjerne. Efter Busquets er han den stærkeste midtbanespiller rent taktisk i Europa.
Torreira blev annonceret som Arsenals fjerde sommer-signing tidligere på måneden som manden, der netop skal sørge for at lukke hullerne på midtbanen og hjælpe et The Gunners-forsvar, som ikke så overbevisende ud sidste sæson.