Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere spiller: Chelsea mangler ledere

Af Pelle Rigtrup
19.05.2019 Kl. 06:17
Den tidligere Chelsea-spiller John Obi Mikel savner ledertyper i London-klubben.

Chelsea har på papiret haft en godkendt sæson med en tredjeplads i ligaen samt finaledeltagelse i både Carabao Cuppen og Europa League. 

Sæsonen har dog langt fra været en dans på roser for the Blues, der i flere perioder har haft det svært inde på banen, mens der samtidig har været uro uden for banen. 

Ifølge klubbens tidligere midtbanespiller John Obi Mikel er et af Chelseas problemer, at de mangler ledere: 

– De har fantastiske spillere, men jeg ser ikke nogen ledere, udtaler Mikel til the Sun. 

– Da jeg var i klubben, kunne jeg skrige af Drogba eller Lampard. Jeg var kun 24-25 år, men jeg kunne sige min mening, og folk lyttede. 

– Nu er der ingen, der snakker til hinanden eller tager et ansvar. Det mangler de. 

Annonce