Tidligere spiller: Arnautovic passer perfekt til Chelsea
Olivier Giroud og Alvaro Morata har begge haft svært ved at finde vej til målet i denne sæson, hvilket har medført en del snak om, hvorvidt Chelsea skal forstærke angrebet.
En af de angribere, der er blevet rygtet til klubben, er West Hams Marko Arnautovic, og ifølge den tidligere Chelsea-spiller Tony Cascarino passer østrigeren perfekt ind:
– Arnautovic er den spiller, jeg virkelig gerne vil have til Chelsea. Han passer perfekt ind på holdet, siger Cascarino ifølge London Evening Standard.
– Han minder mig om Eric Cantona. Han tror på, at han god nok til en af de store klubber, og det er han.
– Jeg siger ikke, at han skal forlade West Ham, men han er nødt til at vinde noget. Han er uden tvivl i stand til at spille for en af de store klubber i England.
Udover Chelsea er Marko Arnautovic også blevet sat i forbindelse med Manchester United.
Tidligere i karrieren har østrigeren spillet for Stoke, Inter, Werder Bremen og Twente.